Art de Vos | PostNord Logistics

PostNord Logistics bringer kunsten på vej

Hos den århusianske virksomhed Aart de Vos kan kunstnere finde de materialer, der skal til for at udleve deres visioner, og PostNord Logistics sørger for, at de får det hurtigt leveret til døren.

 

Læs mere i casen her.

452 kvadratmeter stort skattekammer

På Klosterport 4 i hjertet af Aarhus ligger der et 452 kvadratmeter stort skattekammer for kunstnere og andre kreative sjæle. Skattekammeret hedder Aart de Vos og gemmer på et sortiment af over 18.000 kunstartikler lige fra farvekridt og pensler til staffelier og spraymaling. Med et så stort udvalg af produkter, der bl.a. bliver importeret fra USA, Holland, Italien, Frankrig og Spanien, er det ikke underligt, at mange professionelle kunstnere har Aart de Vos, som deres foretrukne leverandør.

“For os er fleksibilitet og hurtig levering vigtig, når vi vælger transportør,
og det føler vi, at PostNord Logistics giver os.”

Direktør, Manu Perrino

Virksomheden, der blev grundlagt i 1983 af Aart de Vos, startede dog i langt mere ydmyge lokaler og med et væsentligt mindre produktsortiment. Men selvom det hele var mindre dengang, var ambitioner stadigt store, og med et fokus på den tætte relation til kunderne formåede Aart at skabe fundamentet for den succes virksomheden er blevet til i dag.

”Selvom vi ikke er en familiejet virksomhed, er det stadig vigtigt for os at holde fast i de værdier, Aart startede virksomheden med.” Udtaler den nuværende direktør Manu Perrino og understreger i den forbindelse, at man i virksomheden går højt op i personlige vejledning og servicering af kunderne.

Når varen stiller krav til transporten

Virksomheden, der udover sin fysiske butik har en webshop, har som mange andre virksomheder oplevet et øget salg grundet Corona pandemien, og der bliver derfor dagligt sendt massevis af forsendelser afsted til Danmark og de nordiske nabolande. Skulle kunden stå med et særligt ønske til et produkt, der ikke findes i webshoppen, kan det også løses hos Aart de Vos.

”Det hænder, at en kunstner vil male et kæmpe maleri på et lærred, der overskrider størrelsen på vores almindelige lærreder, og så skaffer vi det” siger Manu Perrino.

Han uddyber, at der i den forbindelse er behov for særlig transport i form af f.eks. palle- eller stykgodsforsendelse og tilføjer: ”For os er fleksibilitet og hurtig levering vigtig, når vi vælger transportør, og det føler vi, at PostNord Logistics giver os”.

“Jeg kunne se, at I har fokus på at passe på miljøet. Det er også noget, vi gør meget ud af. F.eks. pakker vi alle vores forsendelser i genbrugsemballage”

Direktør, Manu Perrino

Et fælles fokus på bæredygtighed og miljøhensyn

Men der er andet end god service og hurtig levering, der gør samarbejdet mellem Aart de Vos og PostNord Logistics stærkt. Hos Aart de Vos går man nemlig højt op i bæredygtighed. Og netop det fælles fokus på miljøet er en af årsagerne til, at samarbejdet med PostNord Logistics bliver værdsat af Aart de Vos.

”Jeg kunne se, at I har fokus på at passe på miljøet. Det er også noget, vi gør meget ud af. F.eks. pakker vi alle vores forsendelser i genbrugsemballage” siger direktør Manu Perrino, der sammen med 10 ansatte står for den daglige drift af virksomhedens butik, lager og webshop.

Hvis ikke du har mulighed for at besøge Aart de Vos’ butik i Aarhus kan du gå på opdagelse blandt de mange spændende produkter i deres webshop.

Få et uforpligtende tilbud

Udfyld formularen, og så kontakter vi dig hurtigst muligt for at høre mere om dine logistikbehov og hvordan vi kan imødekomme dem på bedste vis.